En hyldest til leverpostej

Ofte har kommentarer om leverpostej en negativ klang: “En kedelig leverpostejsmad” “leverpostejsfarvet” “joggedragt og leverpostej” – find selv på flere. Så jeg synes altså det er på tide med en lille hyldest til leverpostej, og i det hele taget til det mondæne, det kedelige og forudsigelige.

Det er efterhånden blevet pinligt at spise almindelige rugbrødsmadder til frokost. De fleste virksomheder har frokostordninger, og man får virkelig sjove ansigtsudtryk og mindre sjove kommentarer, hvis man alligevel vælger selv at have mad med, særligt hvis den mad man har med “bare” er en rugbrødsmad med leverpostej. Men hvorfor? Jeg har i dag spist to rugbrødsmadder med leverpostej, agurkskiver og lidt salt. MUMS! Dejlig frokost! I dag skal vi helst spise kylling med quinoa, avocado og mandeldrys før det kan tilgives at vi ikke giver mellem 5-800 om måneden for en frokostordning af varierende kvalitet. Det er ikke længere ok at holde af simpel mad. Det er ikke længere ok, at vores frokost ikke overholder en eller anden “diæt”. Eller ikke nødvendigvis er sund og stråler af overskud hver dag. For hvorfor vil man så ikke hellere være en del af fællesskabet og være med i frokostordningen? Flere steder er ordningen endda obligatorisk! På en af mine tidligere arbejdspladser fik min madpakke næsten altid idiotisk meget opmærksomhed, så meget, at jeg faktisk overvejede at tilmelde mig ordningen igen, bare for at kunne spise i fred!

Jeg har i dag været til rådighedsmøde hos HK. Da jeg tog hjem var det ved at være frokosttid, og jeg elsker det der Aktiv Proteinbrød med hende der svømmeren på. Det er lækkert blødt rugbrød, men jeg har absolut ingen anelse om sundhedsværdien på det. Det var ikke pointen for mig. Jeg drømte om en rugbrødsmad med Fransk postej, agurk og lidt salt. Den tanke forfulgte mig hele vejen hjem, så det fik jeg. Jeg skal også lige have købt en god ost, så jeg i aften kan få mig en hyggeostemad. Nogle gange spiser jeg det på knækbrød hvis jeg lige føler for det, men i dag vandt det bløde rugbrød. Kedeligt? Ja, nok, men mine smagsløg kan altså godt lide det lidt simple. Jeg bliver overstimuleret hvis alt skal smage som et festfyrværkeri. Så derfor er mine livretter ofte retter som er mildere og simplere i smagsnuancerne.

Men aversionen i samfundet mod det “kedelige” gælder jo ikke kun mad. Det er fuldstændigt uhørt at være et hjemmemenneske, med mindre man har x antal børn, men i weekenderne skal man jo helst på mindst én ekskursion, for de der børn skal jo (over)stimuleres! En enkelt hjemmeweekend her og der mødes med “Ja, det kan jo også være rart bare at slappe af”, men det skal helst ikke være noget man gør i for tit. I hvert fald hvis man vil have taletid over frokosten fredag og mandag. Man skal helst gå til spinning, kickboksning, crossfit eller løbe maraton. Og nå at se X-faktor, Bagedysten, følge 5 bloggere, Netflixe, bage kage, lave gourmetmad på en onsdag og have kærestetid. Og det skal snappes, facebookes og instagrammes.

Med alle de sociale medier vi bruger tid på, kan man hurtigt få en fornemmelse af, at alle andre har uendeligt med overskud, uendelig god stil, og altid i rent og ryddeligt hjem 24/7/365, og er åh og ih så kreative. Men her er en hemmelighed: Selv de kreative får ideer og inspiration andre steder fra. Selv dem med rene, ryddelige hjem på sociale medier, har en rodeskuffe og en bunke tøj uden for linsens rækkevidde. Selv dem med uendeligt overskud falder trætte om i sofaen af og til. Og INGEN er alle tingene på én gang. Det er så uendeligt nemt at få det til at se ud som om man bare lige har fundet på det selv, men internettet (og Pinterest) BUGNER med ideer man kan nappe og bygge videre på. Det er ikke engang fordi man som udgangspunkt forsøger at sælge idéen som sin egen. Der er bare aldrig nogen der spørger.

Vores lejlighed er pt til salg. Inden billederne skulle tages kom en indretningsarkitekt og forklarede at et almindeligt udseende hjem, med de ting fremme, som man nu engang bruger i hverdagen IKKE gør sig godt på billeder, og folk kan ikke se forbi det, når de kigger på boliger online og skal beslutte hvor de vil til fremvisning eller åbent hus.

Min pointe er bare, at selvom de fleste kun viser glasur og krymmel frem, så er der også masser af leverpostej og rugbrød. Og det er vi altså nogen der holder meget af. Længe leve leverpostej!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.