Om vores fravalg af børn: Forældre – I har selv valgt det!

Jeg bliver tit udfordret på vores fravalg af børn. Og for noget tid siden, var der så på min tidslinje på Facebook et link til en artikel som en veninde med børn havde reageret på: “11 irriterende ting forældre hører fra personer, der ikke selv har børn“.

Jeg har selv haft stor fornøjelse af “9 Brutally real reasons why millennials refuse to have kids“.

Grunden til at jeg alligevel bliver en kende provokeret er følgende: De selv samme mennesker, som sidder og klapper hinanden på skuldrene, sender indforståede, overbærende smil og synes at de 11 irriterende ting vi uden børn kan finde på at ytre, er som regel de samme, som slet ikke kan/vil sætte sig ind i at man fravælger børn. Så nu vil jeg gennemgå både de 11 og de 9 set fra en lidt for tyk ninjas perspektiv.

Først de 11 ting forældre hader at høre fra folk uden børn:

#1 – “Åååh jeg er så træt i dag”

Kære forældre, jeres argument for at dette er irriterende er, at “Man ikke kender til træthed før man får børn”, men at I er mere trætte, ændrer jo absolut ikke på den træthed udtaleren af sætningen føler. Det er ikke nogen træthedskonkurrence, hvor I forældre har vundet på forhånd. Vi har stadig ret til at være trætte – og udtrykke det – selvom I har fået børn. Husk nu på, at I selv har valgt at få børn og alt hvad der følger med. Jeres træthed er ikke mere værd end vores, bare fordi I har mere af den. Hvis det er så vidunderligt at få børn skulle jeres træthed endda være det hele værd. Og ja, vi uden børn kan – som regel – indhente manglende søvn indenfor en overskuelig fremtid, men det fratager os ikke retten til at udtrykke vores træthed uden at I absolut behøver lege “søvnunderskudsolympiade”.

#2 – Travlhed

Selv samme som nr 1 faktisk. Igen, I har selv valgt det! Lad nu være med at forvente medaljer af os andre, selvom I måske mener at jeres valg er det eneste rigtige. Og vores travlhed er ikke mindre værd end jeres. Vores stress er ikke mindre værd end jeres! Vores tid er ikke mindre værd end jeres!

#3 – 6 timers søvn

Denne udtalelse forstår jeg godt er irriterende, for jeg misunder de mennesker, som konsekvent har det på denne måde. De nætter hvor jeg kan nøjes med det er vidunderlige! Men realiteten er en anden, og faktisk en af årsagerne til at jeg har fravalgt at sætte børn i verden på trods af, at jeg elsker børn. Jeg ved nemlig, at søvn bliver en mangelvare hvis vi fik børn. Og da vi begge er introverte mennesker, som bliver drænet for energi af at være sammen med andre mennesker, og derfor ofte har brug for en forbandet mængde søvn og/eller tid ALENE for at kunne fungere som mennesker, og da jeg i forvejen har en kraftigt reduceret søvnkvalitet grundet tinnitus, vil vi ende som zombier, som måske lige akkurat kan holde liv i det der barn hvis vi er heldige. Det er ikke værdigt for hverken barnet eller for os.

#4 – Sammenligning med kæledyr

Den er lidt sjov den her. Jeg ved nogle vitterligt mener det er sammenligneligt, og det er jo nok et udtryk for uvidenhed. Men jeg ved også, at visse folk uden børn, kan blive forfærdeligt trætte af kun at høre om børn og børnerelaterede ting, når man taler med forældre. Og som derfor taler om deres dyr. Og utrolig mange oplever, at folk fortæller dem, at de altså ikke interesserer sig for kæledyr og derfor gider de altså ikke høre om dem. Men siger man det samme til folk som har børn, og så er man en koldhjertet kælling. Eller også skal samtalen så drejes ind på hvor forfærdeligt det er, at man ikke har dem, og om man dog ikke mangler indhold i sit liv osv osv. som stadig er børnerelateret!

#5 – “Kan du ikke bare få en barnepige?”

Bingo – den forstår jeg. Hvis altså det er med kort varsel. Det kan også være fordi babyhjernen har svedt ud at den blev inviteret til dette event for flere måneder siden. Jeg kalder den bevidst ikke ammehjerne, da den overhovedet ikke relaterer sig til amningen, men til det at få en lille ny. Men når bebserne når over en hvis alder, hvor det ikke længere (udelukkende) ammes eller på anden vis er 100% afhængig af mor, og hvor farmand altså godt kunne putte hvis bare han fik lov, så prøv at komme med, bare for et par timer. Vi vil bare så gerne være sammen med dig lidt, hvor samtalen kan fastholdes i over 5 sekunder af gangen. Alle børn er individuelle. Jeg dur sgu heller ikke altid super godt til spontanitet.

#6 – “Når jeg får børn, vil jeg aldrig lade dem…”

Aaah ja, den leg har vi alle leget – det har I jo også selv. Selvfølgelig er det da pisse enerverende, når folk forsøger at gøre sig kloge på noget de ikke har forstand på. Det er lidt den følelse jeg sidder med, når jeg gang på gang bliver udfordret på hvorfor jeg ikke har børn, hvorfor jeg ikke drikker alkohol, og hvorfor jeg ikke synes det er fedt at være i centrum.

# 7 – Spontan fest

Gyyyyys! Kun hvis fest betyder hygge under dyne på sofaen med en god film.

#8 – “Du ser lidt træt ud, er du syg?”

Hvis jeg havde en krone for hver gang jeg har hørt denne sætning…. Den er sgu irriterende uanset om man har børn eller ej.

#9 – “Har du set den seneste sæson af….”

Jeg må erkende at mine veninder – som alle har børn – er langt mere velbevandrede i populær tv end jeg er. Jo, jeg netflixer en del nu her mens jeg er uden job, men da jeg havde fuldtidsjob magtede jeg simpelthen ikke at se tv med indhold, så dengang så jeg kun ting som jeg var for flov til at kendes ved at jeg så. Nu er jeg ikke så flov længere. Når jeg endelig ser “rigtig tv” og ikke bare Netflix ser jeg “Nybyggerne”, “Gift ved første blik”, “Helvedes hus”, “Hammerslag”, “Kender du typen”, “Toppen af poppen” og “Antikduellen”. Så er det sagt.

#10 – “Du plejede altid at være med til festerne”.

Jo, men ser I, kære forældre, I glemmer at udtalelser af denne type ofte kommer fra folk, som har hvad der svarer til en “sorg” over at have mistet den ven(inde) I plejede at være inden alt endte i bleskift og sutter. De savner jer!

#11 – “Det må være skønt at være hjemme med børnene og slappe af hele dagen”.

Hvor mange siger reelt set sådan her? Jeg har aldrig hørt nogen sige det, eller folk på barsel snakke om at nogen har sagt sådan til dem. Hvis der reelt set er folk som siger sådan her, forestiller jeg mig, at det er de samme, som siger ting som “Gid jeg også havde *indsæt kronisk lidelse* så jeg kunne komme på førtidspension og gå hjemme og slappe af”. Det er uvidenhed.

Og nu til de 9 grunde til fravalg af børn:

#1 – The world kindda sucks now

Det føles ikke trygt at sætte børn i verden. Den tanke har jeg ofte haft, men det er sjovt nok ikke en af mine årsager, tværtimod! Det er så meget desto mere grund til at fylde verden op med kærlighed – og nye kærlige væsner!

#2 – Fattigdom

Fattigdom er for mig en rigtig god årsag til at vente med at få børn, ikke få så mange, eller helt at fravælge dem. Man behøver ikke være rig for at få børn, men hvis man dårligt nok kan forsørge sig selv, hvordan vil man så kunne give sit barn ordentlige vilkår? Der er dog – i Danmark – noget mere hjælp at hente i forhold til USA, som er artiklens oprindelsesland. Men jeg vil stadig sige at økonomi er en del af vores overvejelser. Ikke at vi ikke har råd til at have børn, men vi ville så bare ikke have råd til den levestandard, som vi er vant til, og som vi er glade for.

#3 – Traffik, høje huslejer, overbefolkning og miljømæssige overvejelser

Også valide tanker at gøre sig. Igen, nok et større problem i USA, men det betyder ikke at det ikke kunne blive et problem i DK.

#4 – Graviditet er ikke lækkert

Ok…… Det er det jo så heller ikke meningen det skal være. Jeg ved godt det bliver glorificeret, men graviditet handler jo egentlig “bare” om at gro et menneske. Det er ikke altid smukt.

#5 – Folk får børn af egoistiske grunde

Undskyld kære forældre – det er jeg faktisk enig i. Til dels… De færreste får børn for børnenes skyld. Børnene ved ikke bedre, de er (med mindre man adopterer) jo ikke født endnu. Børn beder ikke om at blive født, (de kommende) forældre vælger at de vil have dem. Børn bliver i højere grad i dag oftere brugt som en slags tilbehør, hvor mærketøj allerede er et issue fra de bliver født. Man konkurrerer med andre forældre. Man vil gerne se hvordan blandingen af egne og partners gener kommer til at se ud.

#6 – “Jeg bliver en dårlig forælder”

Når jeg bruger dette argument, får jeg en shitstorm af “Eeeeeej Pjaaaaaat Daisy, du er så GOOOOOOOD til børn. Og ja, jeg håndterer børn rimelig godt for det meste. Fordi jeg forsøger at sørge for, at have overskud, få ekstra søvn, og tanke energi inden jeg skal være sammen med børn. Eller også har jeg et mantra om, at de jo skal “afleveres” igen. Så kan jeg lige tære lidt på overskudsdepoterne. Men jeg indrømmer gerne, at første gang jeg passede baby B, og hun skreg fra det øjeblik hun kom ind ad døren til hun faldt i søvn i armene på mig, tænke jeg “Godt jeg ikke har sådan en”. Men jeg synes faktisk at den slags selverkendelse er enormt sund. Og det er ikke andres bord at vurdere at man er egnet, når man selv erklærer sig uegnet, så bland jer udenom.

#7 – Karriere

Det er flere gange blevet påtalt at det er utopisk og nærmest en myte at forene den velbetalte drømmekarriere med et børnefamilieliv. Og hvis nogen har lyst til at prioritere karrieren er det jo for helvede deres valg. Butt out! Jamen, tænker du måske, Hvad nu hvis de FORTRYDER??? Det må de jo så selv ligge og rode med ikke? Du er på ingen måde forpligtet til at give jeres tanker til kende om hvor forkert du synes det valg er. Særligt ikke, hvis du ikke er blevet spurgt.

#8 – At få børn fikser ikke noget

De skriver i artiklen at nogle får børn fordi de keder sig, ægteskabet er gået i stå osv. Det hjælper børn ikke på. Enig. Hvis dit forhold ikke fungerer, så fungerer det heller ikke med børn. Det er vanvittigt hårdt at få børn – det kan man højst sandsynligt slet ikke forestille sig, når man ikke har dem. Min forestillingsevne er egentlig ret god, meeeeen selv jeg kan slet ikke rumme i hovedet hvor meget sådan et lille væsen rykker ved ens verdensbillede når de er ens eget – for selv andres børn gør ofte stort indtryk på mig.

#9 – Ingen grund, har bare ikke lyst

Nemlig! Vi behøver ikke nogen FUCKING grund. Man bliver ikke et kærlighedsløst monster af ikke at ville have børn. PUNKTUM!

Ekstra grunde

Jeg har lyst til at give lidt ekstra grunde, selvom vi ikke har behov for dem. Men jeg er f.eks. meget bevidst om, at jeg nok ikke ville håndtere det at få et mulithandikappet barn særlig godt. Jeg ville vælge abort hvis der viste sig fejl og mangler ved barnet undervejs (så længe dette var muligt). Mit multihandikappede barn ville med al sandsynlighed ende på døgninstitution, og så ville jeg blive ædt op af dårlig samvittighed. Eller jeg ville insistere på at tage vare på barnet selv og blive ædt op af slidtage.

Derudover, så bærer husbond og jeg på nogle uheldige gener. Ikke noget livstruende, men blot ting, som gør livet lidt mere udfordrende, og vi ville få SÅ dårlig samvittighed over at give de ting videre.

Mit fravalg betyder ikke, at jeg nødvendigvis synes dit tilvalg er forkert. Dit liv, dit valg. Mit liv, mit valg. Get it? Live and let live.

Der er mange grunde til at undlade at sætte børn i verden, men ærligt? De er lige så fucking ligegyldige, som grunde til ikke at købe leverpostej. Det kommer ikke andre ved.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.