Fri mig for “humble bragging”

Jeg får så lange patter af “humble bragging” (direkte oversat “ydmygt pral”). Betegnelsen er møntet på dem, som f.eks. viser noget frem de har lavet på den der “Ja nu blev jeg færdig med den og den ting, den er fuld af fejl og jeg ved ikke rigtig om jeg er tilfreds med den, men jeg ville lige vise jer den alligevel” måde, hvor de nedgør deres bedrifter, som regel i håb om at vi andre siger “Ej, hvad snakker du om, den er da bare SÅ fin, den skal du da være stolt af” osv. Og af backdoor brag, hvor man lige får sneget lidt pral med ind i en sammenhæng hvor det slet ikke er nødvendigt.

Vær dog stolt af det du laver! Nej, vent – omformuleret – vær ikke bange for at vise andre, at du er stolt af det du laver. Fuck nu lige den jantelov lidt. De fleste fanger altså godt at det bare er gemt pral. Hvis du vil prale, så pral dog! Hvis du ikke tør prale åbenlyst så lad helt være!

Og så lige en disclaimer: Du kan jo selvfølgelig gøre som det passer dig, den ovenstående er udelukkende en opfordring og udtryk for min personlige holdning. Du behøver ikke være enig, det er helt ok. Men humble bragger du, så skylder du mig en PrimaDonna BH i str. 80F til at støtte de lange patter du er skyld i. Deal? Goodie!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.