Jeg elsker dig Bøssekeld!

De fleste som kender mig kender historien om hvordan Thomas og jeg, da vi mødte hinanden på KEA (Københavns Erhvervsakademi), hver især troede, at hinanden var homoseksuel.

Thomas og jeg lagde godt nok også ud med ikke at kunne udstå hinanden ; jeg fordi han invaderede min privatsfære med hans forsøg på at bryde isen ; han fordi jeg virkede kold i mit forsøg på lige at tage bestik af mine nye klassekammerater. At de to ting ikke går hånd i hånd virker jo logisk nok set i bakspejlet.

Som det bare er typisk med nye klasser, hvor man skal arbejde i grupper, så skal man ikke tænke “Ham/hende vil jeg bare IKKE i gruppe med” for så er det lige præcis det man kommer! Vi endte i samme gruppe. Heldigvis opdagede vi relativt hurtigt at vi arbejdede godt sammen, det tog lidt længere tid med at indse at vi ikke var homo.

Det er jo primært en sjov historie at fortælle. Også fordi det medbragte nogle morsomme og uheldige situationer.

Som da Thomas fortalte mig om en tidligere, lesbisk, kollega han havde haft. Han beskrev hende som “buttet, ikke særlig køn, men som grundet sin charme alligevel ikke havde problemer med at score”, for så senere samme dag at fortælle mig, at jeg mindede ham om “en lesbisk kollega han engang havde haft”.

Eller da jeg forsøgte at få Thomas til at indrømme at han var homo ved at sende ham en youtube video med Roben og Knuds “Stjernen i mit liv” – også kendt som “Jeg elsker dig Bøssekeld”. Jeg elsker den sang. Min veninde og jeg havde noget med Roben og Knud engang i tidernes morgen, det var hende der introducerede mig til dem. Nå men det, at jeg sendte den video til ham endte med en ping pong omkring hvordan Teletubbies blev forbudt i flere lande for at “promovere homoseksualitet”, hvordan lilla (min yndlingsfarve på daværende tidspunkt) var den lesbiske signalfarve osv.

 

Eller da jeg lånte ham udklædning til den introtur jeg ikke selv gad deltage i, og han efterfølgende klagede over at en af fyrene i vores klasse havde lagt lidt an på ham. Min umiddelbare tanke var at gutten nok ikke var Thomas’ type. Det jeg havde lånt ham var en af mine egne skjorter – lilla og brune tern på hvid bund, med en stor broderet sommerfugl på ryggen med similisten og pailletter, og en lyserød cowboyhat med sølvpailletter hele vejen rundt om kanten. At manden så selv sætter knæklys i sine bæltestropper kan jeg da ikke gøre for!

Det ærgrer mig den dag i dag, at jeg aldrig fik set ham i det kostume.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.