Når en ostemad ikke bare er en ostemad

Jeg er jo som bekendt overvægtig. Der sidder mellem 18 – 23 kg for meget på min krop (præcis hvor meget for meget ser jeg, når jeg når dertil, jeg ved ikke hvordan min krop kommer til at se ud), og det vil jeg jo egentlig gerne af med. Jeg startede jo januar rigtig fint op med at løbe hver dag, men desværre fik en grim skinnebensbetændelse ram på mig, og det tog lang tid før det ikke længere gjorde ondt i skinnebenet bare at køre bil.

Jer der kender mig, har højst sandsynligt ikke hørt mig klage, dog, for det var jo selvforskyldt. Jeg skulle absolut lægge for hårdt ud i et par elendige sko, i for højt tempo, på for lange ture. Jeg var ikke smart omkring det, og at jeg så fik skinnebensbetændelse lige som jeg fik investeret i et par ordentlige sko, fik mig egentlig til at brænde lidt ud.

Jeg ændrede dog ikke på min kost da jeg begyndte at løbe, og holdt egentlig heller ikke øje med min vægt. Jeg skulle bare være stærk og i god form, og så måtte sundheden og den slanke linje komme senere. Det skal jo heller ikke være surt at leve, vel?

Men det med at løbe og komme i form, det går altså ikke så godt, når man ikke spiser så sundt som man burde. De to ting går hånd i hånd. For at have energi til at performe og blive væsentligt bedre, så skal der også noget ordentlig mad indenbords.

Nu har min mand og jeg så indført en drastisk nedskæring på slik, chokolade, kage, chips, ja sukker i det hele taget. Vi får lidt engang imellem, men vi må ikke gå på jagt efter snacks. Og fedt i maden skal være det gode fedt. Så langt så godt.

Jeg fik også min lade røv ud på en løbetur i dag. Eller…. sådan en opstarts gå/løbetur. 2,3 km blev det til. Ikke super imponerende, men jeg er da ikke helt tilbage ved start, hvor bare 1,6 km var en udfordring. Eller da jeg løb på trods af skinnebensbetændelsen og måtte give op efter mindre end 1 km.

Meningen er at jeg også skal lave planken de dage hvor jeg ikke løber. Og øve mig i armbøjninger/armstræk/push-ups – I ved hvad jeg mener.

Jeg havde fået en vane med at spise ostemadder. Og ikke bare en hvilken som helst ostemad. Knækbrød med Havarti og agurk, som udviklede sig til ristet toastbrød med smør og Havarti, som udviklede sig til parisertoast med selv samme Havartiost og stegt i smør. Det er altså GUDEMAD. Jeg elsker toast. Jeg elsker ost. Men hold nu op hvor det FEDER!!!!! Og med omrokeringen af fødeindtagelsen er denne syndige lækkerbisken naturligvis bandlyst. Men der er ikke noget, som kan give en større længsel end at forbyde den, så jeg har længtes forfærdeligt efter en ostemad. For begrebet “mager ost” sender gys gennem mit system.

Jeg kapitulerede dog i dag. Jeg MÅTTE bare have en ostemad. Så jeg købte en mager ost fra Cheasy (13% fedt modsat Havartis 38%) og en agurk. Og så er vi ellers tilbage ved knækbrød med ost og agurk. En mager ostemad, som jeg måske kan pifte op ved at smøre den med pesto. Den gode pesto lavet på oliven- eller rapsolie.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.