Sneløb – Løbedagbog #15

FREEEEEEDAAAAAAAG!!!!!!!! Årgh hvor er weekend bare tiltrængt! Thomas ville have sushi, vi var hjemme ca. 17, så vi aftalte at jeg ville tage min løbetur inden sushi.

Jeg lærte lektien i går, det er ikke godt at løbe med aftensmad i maven. Det blev ikke til en lang tur i dag heller, men jeg kom ud: 1,79 km.

Sneen er en lille udfordring, men primært fordi det er så forskelligt hvordan og hvor meget folk rydder og salter. Faktisk foretrækker jeg når der slet ikke er ryddet, for ofte bliver det langt mere glat af at der er ryddet på fortovet. Spørg mig ikke hvordan, spørg husejerne i området, men de formår – mange af dem – at få ryddet på en sådan facon, at det er glattere at løbe på deres snefrie (men isbelagte?) stykke fortov end dem som ikke har ryddet.

Det værste er dog dem som har ryddet den øverste løse lag af sne, efterlader den komprimerede del, og har nu effektivt glattet overfladen på den nederste komprimerede del og dermed kreeret noget tæt på en dødsfælde. Og ja, det er jeg kommet forbi intet mindre end tre – TRE – huse, hvor fortovet var ryddet på denne måde.

Totalt er jeg oppe over 30km i januar indtil videre! Og vi er halvt igennem januar, så jeg burde kunne nå de 60 km!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.