Søvnunderskud #2 – flere sære drømme

Så har jeg igen haft sære drømme. Denne gang skal min lillesøster, mor, far og jeg rydde ud i et kæmpe hus fyldt med alle vores gamle barndomsting. Jeg finder bl.a. mine gamle rulleskøjter, som bliver ved med at skifte udseende fordi jeg ikke kan huske hvordan de så ud. Og så bliver min far ved med at tysse på os, vi må ikke vække mor, som ligger og sover oven på en lille reol (som jeg vel at mærke har hjemme i min lejlighed i vågen tilstand). Jeg vil gerne have min mor skal vågne, for jeg er bekymret for om hun mon falder ned fra den lille reol, og at det bestemt ikke er et rart sted for hende at sove. Jeg genkender ikke huset overhovedet, men det har vildt mange etager og minder mest af alt om en stor herskabsvilla, eller et mindre slot…

Så i dag er jeg bare træt med træt på af at vade rundt i det der kæmpe hus hele natten.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.