(U)hyggelige gamle ting i boligindretningen.

Min interesse for at inkorporere porcelænsfigurer og udstoppede dyr i boligindretningen er creepy, synes min mand. Jeg kan godt lide diverse porcelænsfigurer, men min samling er startet sådan lidt tilfældigt. Jeg udviste som barn interesse for min mors Knud Kyhn bjørn i stentøj (de der brune dyr I ved). Min mor havde kun én bjørn (hun har den ikke længere). Mine bedsteforældre har en hel flok. Da jeg var flyttet hjemmefra og var blevet rigtig voksen (sådan udefra set) gav min mor mig sin bjørn. Den står nu i vores vitrine.

Da min mormor døde fik jeg en af hendes sparegrise (hun samlede på dem), en stor hvid hund. Sir Jowlfrey, kalder vi ham. Jeg tror nu nok, at min mand kan lide sir Jowlfrey.

Et opslag delt af Daisy (@daisyshyggerier) den

Da min bedstemors bror døde tog min bedstemor en porcelænsfigur af en liggende hvid kat fra til mig. Rigtig fin og kær.

Jeg holder meget af dem, og nu er jeg også begyndt at kigge efter andre figurer. Jeg kan bedst lide dyrefigurer, gerne i hvidt porcelæn uden for meget farve på.

Mht de udstoppede dyr var jeg fascineret af dem vi havde på skolen da jeg var barn, og som voksen har jeg egentlig ikke været vild med tanken. Min ekskærestes far har absurd mange udstoppede dyr, i varierende kvalitet. Det blev rigtig uhyggeligt.

Nå, men da min mormors mand døde, fik jeg så geviret fra en af deres kronhjorte. Det er monteret – lidt amatøragtigt – på et metalkranium. Men jeg holder af det. Planen er at få det sat ordentligt fast, montere det på væggen og pynte det til jul og sådan. Hvis man så kunne få monteret det over en pejs eller lignende så er det helt fantastisk.

Jeg var egentlig ikke super tæt med min mormor, vi havde ikke ret meget kontakt til hende før min lillesøster var 3-4 år, tror jeg. Men da vi så fik kontakt havde hun og jeg en sådan småsarkastisk omgangstone med hinanden. Det var vores “kærlighedssprog”.

Det bundede i at jeg synes hun forskelsbehandlede helt vanvittigt. Og det gør hun også. Hun favoriserede drengene og de yngste. Så min bror og lillesøster var stjernerne for hende. Jeg sparkede døren ind, ved at være småprovokerende, med ironi og sarkasme, som hun godt kunne lide. Meget anderledes end hvordan jeg ellers var. Min mor blev også forbigået til fordel for mine onkler, og særligt den yngste onkel, som BÅDE er af hankøn OG min mormors yngste barn. Halleluja.

Dengang tegnede jeg meget. Jeg tegnede en ugle, som hun fik. Da hun blev syg af kræft, havde hun den i sit sygeværelse og fortalte folk om det, selvom jeg af og til tror hun fik sagt at det var lillesøster der havde tegnet den. Hun var meget glad for den ugle, så da hun døde fik hun den (eller en kopi?) med i kisten. Hele den tid er lidt uklar for mig. Jeg lukker ned mentalt, når folk dør. Eller også var det min mor der fik kopien. Jeg husker det som sagt ikke så godt.

Jeg har altid holdt af ugler, det er smukke fugle, men efter min mormor døde blev der lagt lidt låg på og det gik i glemmeren. For nogle år siden kom ugler så på mode og jeg genoptog min fascination af disse fugle. Og for nyligt fik jeg så den idé, at mit gevir skal have selskab af en udstoppet ugle…. Eller to…. Jeg er vild med natugler og kirkeugler. Og dem kan man godt få til en rimelig pris. Jeg er også lidt fascineret af spurveuglen, primært på grund af størrelsen. Men spurveuglen er sværere at få fat på, og der er flere om buddet, så de er lidt dyrere. 

Men det er altså creepy, synes min mand.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.