Om at være social som introvert

Kan man være social og introvert på samme tid? Ja, det kan man godt, og da jeg ikke kan udtale mig på alle introverte menneskers vegne, vil jeg fortælle om hvad det at være social betyder for mig, for min livskvalitet og for mine energidepoter.

Jeg har været langt mere social den sidste uge end jeg har de seneste måneder til sammen. Ofte falder rigtig mange ting oven i hinanden på godt og ondt.

Først var jeg til fredagsbar med nogle af dem jeg var på kursus sammen med.

Lørdag var jeg først til eftermiddagskaffe og bagefter ude at spise med CBS tøserne.

Søndag var vi på 4 forskellige fremvisninger (ok, ikke så socialt for jer andre, men det tæller altså på min konto).

Både lørdag og søndag formiddag gik med oprydning/rengøring af lejligheden pga åbent hus søndag, hvor ingen dukkede op.

Søndag aften var jeg deprimeret, udkørt og på randen af et sammenbrud.

Mandag husker jeg næsten ikke. Jo, jeg lavede aftensmad… Vi fik noget brunch agtigt (efter bedste “tøm køleskabet” stil).

Tirsdag havde jeg først besøg af en veninde, som skulle til jobsamtale. Så ringede en af mæglerne fra en af fremvisningerne, som jeg så lige skulle fortælle, at Nej, det hus var ikke noget. Og så lige høre på at hun gennemgik hele sin sagsstamme for at finde noget der passer til os og give tilladelse til at hun gav mit nummer videre til sælger af et hus som måske er godt, måske er noget lort, for der er hverken plantegning, billeder eller lignende endnu (Robin Hus, så sælgerne står selv for fremvisningerne). Så var jeg i Tivoli i 4 timer med konen til en af Husbonds kolleger, og så var vi derefter hjemme hos kollegaen og konen til pizza og brætspil. Da jeg kom hjem skulle jeg jo lige høre hvordan den der jobsamtale var gået og lige advare om at jeg ikke ville være særligt snaksagelig i dag.

Som indskydelse vil jeg lige give en shoutout til samme veninde, fordi hun – da jeg med stolthed fremhævede at jeg havde været social EN HEL DAG – spurgte om ikke det havde været hårdt for mig? Jo sgu! Mega monster meget hårdt! Tak for omsorgen! ❤️

Men hvorfor siger jeg så ikke nej til nogle af disse ting? Det burde jeg måske også af og til. Men jeg vil jo også gerne være med. Selvom jeg ikke orker det når dagen kommer, så er jeg jo som regel glad for, at jeg får mig slæbt af sted.

Selvom jeg, som introvert, får energi af alenetid og tappes for energi, når jeg er sammen med andre, så ville jeg jo også blive ufatteligt ensom uden. ❤️  Det giver mig en følelse af ikke at være forkert, ved siden af, være med i fællesskabet. Prisen, når jeg overdriver, er tudeture, humørsvingninger og dage hvor jeg går gennem livet som en zombie. Den del skal jeg blive bedre til. At prioritere. Ikke bare se på selve dagen jeg laver en aftale og se om jeg skal andet, men at se på de foregående og efterfølgende dage og se om jeg har for meget på programmet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.